|
Paul W.S. Andersons mørke rumgyser Event Horizon fra 1997 er et møde mellem Clive Barkers torturunivers i Hellraiser (1987) og H.R. Gigers ny-gotiske interiør i Alien (1979). Filmen er nu ude på Blu-ray fra Paramount Pictures.
Rumskibet Event Horizon har været forsvundet i syv år, da det pludselig giver lyd fra sig. En gruppe sendes af sted for at bjærge det. Ombord har de Dr. William Weir (Sam Neill), der har bygget Event Horizon til at rejse med lysets hast ved at lade skibets fremdrift være et selvdesignet sort hul, der kan “bøje tiden”. Men Event Horizon har været endnu længere væk, end nogen kan forestille sig. Event Horizon har åbnet en portal til Helvede og er nu kommet tilbage … med ondskaben ombord.
Paul W.S. Anderson er én af de Hollywood-instruktører, der har gjort det til sin metier at skabe lettere underlødige film. På en skala, der går fra makværk til mesterværk, befinder størstedelen af hans produktion sig i den absolut laveste ende af skalaen, og han har endnu ikke bevæget sig over middelmådighedens grænse. Med film som Mortal Kombat, Soldier og Alien vs. Predator har han leveret solide fadæser. Og med film som Resident Evil, Event Horizon og senest Death Race har han skabt film af den seværdige middelvare. Man kan – lidt frejdigt – kalde Anderson for en talentfuld udgave af Uwe Boll.
Tag en cocktail-shaker og fyld den med lige dele Hellraiser og Alien. Ryst godt og grundigt, hæld indholdet ud og du har Event Horizon. Med Event Horizon har Anderson skabt et torturunivers, der vækker mindelser om Clive Barkers genreklassiker Hellraiser - dog uden at være knapt så udpenslet og grafisk detaljeret. Ligeledes kan man, hvis man tager en skabelon af Ridley Scotts mesterværk Alien, snildt for den til at passe henover Event Horizons gennemgående handlingsstruktur.
Men lad os forsøge at sætte handlingsforløbet skematisk op:
Alien: Et hold minearbejdere reagerer på et SOS fra et nødstedt rumskib.
Event Horizon: Et bjærgningshold sendes af sted for at undersøge rumskibet Event Horizon.
Alien: Mandskabet skal i hypersøvn.
Event Horizon: Mandskabet skal i hypersøvn.
Alien: Mandskabet udgøres af henholdsvis fem mænd og to kvinder.
Event Horizon: Mandskabet udgøres af henholdsvis fem mænd og to kvinder.
Alien: Rumskibet inficeres af et ondsindet, udefrakommende væsen.
Event Horizon: Rumskibet er inficeret af en ond, udefrakommende “energi”.
Alien: En mand inficeres af ondskaben og dør.
Event Horizon: En mand inficeres af ondskaben og dør … næsten.
Alien: Rumskibet skal sprænges i luften for at slippe af med det onde.
Event Horizon: Rumskibet skal sprænges i luften for at slippe af med det onde.
Alien: Kun to overlever (Ripley og hendes kat)
Event Horizon: Kun to overlever (Cooper og Starck)
Alien: De overlevende skal i hypersøvn.
Event Horizon: De overlevende skal i hypersøvn.
Alien: Ripley har et mareridt (i starten af Aliens), der indikerer, at ondskaben ikke er besejret.
Event Horizon: Starck har et mareridt, der indikerer, at ondskaben ikke er besejret.
Den overvældende lighed, der er imellem Alien og Event Horizon, betyder dog ikke, at sidstnævnte ikke er et bekendskabt værd. Castet, der består af Laurence Fishburne, Richard T. Jones, Sam Neill, Kathleen Quinlan, Joely Richardson, Jack Noseworthy og Jason Isacs, leverer fine præstationer. Ligeledes er den tekniske del udført med tilpas effektivitet (fotograferingen skaber en fin og dyster stemning, om end klipningen i surprise-situationer til tider er ganske forudsigelig) og makeuppen er bloddryppende makaber.
Selvom Event Horizon er en lettere anløben udgave af Alien, så formår den at skabe den særegne og helt specielle stemning af fortabthed og håbløshed, som definerer så mange rumgysere. Denne håbløshed og fortabthed illustreres fint af begge films taglines, der henholdsvis lyder: In space no one can hear you scream (Alien) og Infinite Space – InfiniteTerror (Event Horizon).
| 
