Fiktion & Kultur:

Kulturens verden i ord.

Fiktion & Kultur © 2008

 

Originaltitel: Maleren Dankvart Dreyer
Forfatter: Suzanne Ludvigsen
Oversætter: Ingen oversættelse
Sprog: Dansk
Forlag: Forlaget Vandkunsten
Udgivet: 2008
Sideantal: 468 (To bind i kassette)
Indbinding: Hardback
ISBN: 978-87-91393-93-8
Originalsprog: Dansk
Genre: Kunstlitteratur
Coverdesign: Fremgår ikke af værket
Køb hos: E-Lounge
Links: Intet link
Anmeldt: 2008
Anmelder: Robert Johannes Rasmussen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Suzanne Ludvigsens imponerende tobindsværk Maleren Dankvart Dreyer - der er udgivet på Forlaget Vandkunsten - er en udgivelse af sjælden set karat i dansk kunstlitteraturregi. Det er et værk man bør - nej skal - investere i, hvis man interesserer sig for dansk kunst i almindelighed og for den danske guldalder i særdeleshed.

Jeg nåede desværre aldrig at besøge Dankvart Dreyer-udstillingen Naturfortrolighed, da den i perioden 2006-2007 var at opleve på Fyns Kunstmuseum i Odense. Derfor er glæden desto større, når der nu foreligger et gedigent værk, der så smukt og passioneret præsenterer Dankvart Dreyers liv og kunst.

Dankvart Christian Magnus Dreyer kom til verden 13. juni i Assens. Blot 36 år efter - 4. november 1852 - døde den unge kunstner af tyfus i sit hjem i Barløse ved Assens, hvor han indtil sin død havde levet i stille tilbagetrukkethed. Han efterlod sig ikke meget på skrift, blot et par breve, men har dog betænkt sin eftertid med 290 malerier, der alle kan studeres nærmere i det katalog, der udgør bind 2 af Suzanne Ludvigsens flotte gennemgang af Dreyers liv og levned.

 

Dreyer blev født ind i den danske guldalder, hvor billedkunsten stræbte efter et virkelighedsnært præg, uden at kærligheden til detaljen blev til realisme. Især var malerne optaget af at skildre det nære og velkendte, hvilket betød, at især landskabsmotiver, portrætter og motiver af by- og gadebilleder var foretrukne - også hos Dreyer, der var en stor skildrer af natur og vejrlig.

 

Netop Dreyers landskabs- og naturskildringer fremstår som noget af det ypperligste indenfor dansk kunst. Når man eksempelvis betragter hans intense og energifyldte malerier af den jyske hede, sporer man ikke blot en kunstnerisk forbrødring med briterne Turner og Constable, men er også vidne til et enestående talent, der formår at forlene landskabsmalerierne med en eksplosiv energi. En energi, der træder i karakter via livlige penselstrøg og det veritable farveorgie af smukke jordtoner og det mørke, nærmest Monet-agtige blå, der kan studeres i maleriet Jysk hedelandskab; optrækkende uvejr (o. 1839).

 

Hvis man ønsker at blive klogere på en ener i dansk kunsthistorie, der i mange år har stået i skyggen af f.eks. Eckersberg og andre mere alment prominente skikkelser fra den danske guldalder, så bør man unde sig selv at fortabe sig i det dreyerske univers, der så smukt skrives frem i Maleren Dankvart Dreyer.

 

Kunsthistorikeren Suzanne Ludvigsen er en sprænglærd og sprogligt velformulerende formidler, der med dette sit magnum opus over en af den danske guldalders forsmåede genier har skabt et blivende referenceværk for kommende generationer af kunstelskere. Så en tak til Suzanne Ludvigsen for dette med passion skrevne pragtværk, der skal være alle kunstelskere anbefalet, og ligeledes en tak til Forlaget Vandkunsten, der har påtaget sig opgaven at lancere og udgive det i en tid, hvor litteratur af denne type og udformning desværre ses sjældnere og sjældnere. Det er vidunderligt!

 

 

Jysk hedelandskab (o. 1839)

Fynsk landskab (1839)

 

 

 

 

 

 

"Maleren Dankvart Dreyer blev født i Assens i forsommeren 1816 og døde en novemberdag i Barløse ikke langt derfra kun 36 år senere. Igennem sit korte liv ytrede han sig meget sjældent. Der kendes kun to breve fra hans hånd, og han førte ikke dagbog. Han kom aldrig uden for Danmarks grænser, og med årene isolerede han sig mere og mere fra kunstkammeraternes selskab. I slutningen af 1840'erne trak Dreyer sig definitivt ud af det københavnske udstillingsliv og slog sig ned på sin barndomsegn på Vestfyn, hvor han få år senere blev offer for en tyfusepidemi. Herefter blev han glemt."

 

 

                                                     Suzanne Ludvigsen