DVD-coveret til Brett Sullivans The Chair er dekoreret med alskens referencer til mindre kendte filmfestivals, hvor filmen har modtaget udmærkelser og priser. Desværre skal man tage disse priser med et gran salt, for selvom jeg har den ypperste respekt for independentprojekter, så er The Chair desværre ikke den næste The Blair Witch Project.
Den canadiske independentfilm The Chair, der er skabt for det smalle beløb af blot 100.000 dollars, er en kedsommelig affære, der afføder gab frem for skræk. Man skal med andre ord være lidt af en horror-novice, hvis filmen skal fremprovokere den mindste antydning af gåsehud.
En ung, nervepilleslugende psykologistuderende (Danielle) lejer sig ind i et gammelt hus, hvor genfærdet af barnemorderen Edgar Crowe stadig huserer. Han var en led satan, der yndede at lemlæste og dræbe små drenge i en specialdesignet torturstol. Langsomt besættes Danielle af Crowes ånd, der inficerer hendes sind og tvinger hende til at udføre bestialske gerninger. Danielles storbarmede søster (Anna) tror i starten, da Danielle fortæller hende om mystiske hændelser i huset, at hun har fået et af sine nervesammenbrud. Det viser sig dog hurtigt, at Anna står i problemer til halsen, da Danielle begynder at eksperimentere med en stol, hun har fundet på loftet.
Desværre er historien løs i fugerne, skuespillet tamt og kameraarbejdet amatøragtigt. Klicheerne hober sig ligeledes op i rå mængder, og de indlemmede flashback-klip fungerer desværre ikke som en stemningsskabende æstetik, men som lettere frustrerende afbrud i en i forvejen dårligt redigeret film. Hvis man vil se en god horrorfilm med et hjemsøgt hus i hovedrollen, så skal man hellere vælge Robert Wises The Haunting fra 1963 eller Stuart Rosenbergs The Amityville Horror fra 1979. Begge film er i øvrigt genindspillet i 1999 og 2005 af henholdsvis Jan de Bont og Andrew Douglas.
I øvrigt kan man bruge følgende som pejlemærke for en films kvalitet. Hvis der på coveret citeres fra sitet Slasherpool, så vil man vide, at man skal holde sig væk. Således skal man have en ekstrem billig smag i film, hvis man som Slasherpool synes, at The Chair ligefrem skulle være brillant. Det er den så langt fra ikke. Men hvis man alligevel skulle have fundet fornøjelse i The Chair, så vil man muligvis ikke løbe skrigende væk, når The Chair 2: Resurrection of Crowe, der pt. er under udvikling, får premiere. Jeg ved allerede nu, at jeg springer over.
