Da vi tidligere på måneden slog vores folder i den jyske outback, faldt jeg over Peter Benchleys roman “Uhyret” aka “Beast” i en genbrugsforretning i Ringkøbing, der havde en velassorteret bogafdeling. Kun 10 kroner stykket … ren slaraffenland! Jeg læste første gang romanen, da den udkom på dansk i 1993. Det er mange år siden: Tiden flyver, hvilket rynkerne gladelig – nærmest hoverende – sladrer om.
Romanen er en uprætentiøs pastiche over Benchleys egen “Jaws” fra 1974, der af Steven Spielberg blev forvandlet til et mesterværk året efter. “Uhyret” er meget tæt på at være en 1:1-kopi af “Jaws”, der blev Benchleys eneste succes som forfatter. Uinteressant er den dog ikke, selvom onde tunger og kritiske røster nok vil mene, at der er for meget kopi over romanen, hvor den hvide haj er blevet til et gigantisk tiarmet monster af en blæksprutte. Det er igen “Moby Dick”-skabelonen og menneskets kamp mod noget større og stærkere, der driver Benchleys fortællelyst.
Benchelys fascination af og kærlighed til havet gennemsyrer hele hans overskuelige forfatterskab, og i “Uhyret” leverer han en sønderlemmende miljøkritik: Havet omkring Bermuda er forurenet, det tømmes for alt levende af en hypereffektiviseret fiskeindustri, og koralrevene visner og dør. Det var aktuelt i 1991, og det er aktuelt i dag … desværre!
Benchley klemmer hele tiden fakta ind i fiktionen, hvilket han evner at gøre uden at ty til leksikalske opremsninger a la Dan Brown. Opremsninger, der er (eller kan være) en hæmsko for fiktionens dynamik. Og ja, så nævner han flere gang “Dødens gab” som en slags bodsgang for den hajheksejagt, romanen og filmatiseringen var med til at starte:
“Han havde været teenager, da “Dødens gab” havde hærget USA, og han huskede levende, at forældre havde forbudt deres børn at soppe, at strande var blevet lukket, at ellers fornuftige voksne havde nægtet at svømme ud, hvor de ikke kunne bunde … i søer!”
Købt hos: Danmission (Ringkøbing)
Pris: 10,-
Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.