Astrid og jeg er i fuld gang med at se den fine nostalgibooster-serie “Stranger Things” i fælles fascination. Astrid ser den for første gang, jeg for anden, og hun er i sandhed opslugt på en måde, som kun god fiktion formår at opsluge én.

Et af grundelementerne i “Stranger Things” er rollespillet “Dungeons & Dragons”, der så dagens lys i 1974. Selv har jeg aldrig dyrket spillet, men jeg har alligevel en nostalgisk båret kærlighed til en anden tv-serie, der tager afsæt i netop dette banebrydende spil; nemlig den tre sæsoner og 27 episoder lange animationsserie “Dungeons & Dragons”, der kørte på CBS fra 1983 til 1985.

“Dungeons & Dragons” er en af de af mange, mange tv-serier, der har defineret min barndom, og som efterfølgende har været udslagsgivende for min interesse for fiktion i alle dens forskellige former og afskygninger. Det er en tv-serie, som de færreste kender i dag – men som Astrid nu skal møde, imens vi venter på fjerde sæson af “Stranger Things”.

Hvis man vil se serien, så skal man ikke ty til VOD eller de mange streamingtjenester, der desværre har et begrædeligt og stereotypt udbud af tv-serier. Et udbud, der ikke går meget længere tilbage end til slut-90’erne og start-00’erne.

Så hvis man ønsker at møde serien, så er det endnu en gang de optiske medier, der vinder. Boksen, der er britisk produceret, består af fire dvd-skiver i en fin clamshell, og udgivelsen byder på et overflødighedshorn af produktionshistorie, der vil tiltale alle, der i 80’erne voksede op med amerikanske animationsserier.

Seriens præmis centrerer sig i øvrigt omkring en gruppe unge mennesker, der via en magisk portal i et tivoli bliver katapulteret til en gådefuld verden, hvor de med hjælp fra den Yoda-agtige Dungeon Master skal bekæmpe den Darth Vader-agtige Venger – ondskabens mørke kraft! Jo, “Star Wars” har sat sine mærker mange steder.