NYE BØGER: “Dybhavn” af Tove Alsterdal

Tove Alsterdals “Dybhavn”, der er bind tre i Ådalenserien, udspiller sig i det norrlandske skovland ved Ångermanelvens bred. Første bog i serien, “Stormfald”, vandt Glasnøglen for Bedste Nordiske Kriminalroman. “Dybhavn” udgives af Modtryk i dag.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Da isen på Ångermanelven bryder op sidst i april, dykker en gruppe marinarkæologer ned i det iskolde vand for at undersøge et gammelt skibsvrag. Ved vraget finder de knogleresterne af et menneske.

Sagen lander på den højgravide politiassistent Eira Sjödins skrivebord. Det viser sig, at liget stammer tilbage fra 1960’erne, en tid med store drømme og voldsomme politiske konflikter. Eira må søge hjælp hos sin egen demente mor, der var ung i 60’ernes Ådalen.

Info om bogen:

Titel: Dybhavn (Originaltitel: Djuphamn)
Forfatter: Tove Alsterdal
Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 307
ISBN: 9788770078481
Format: 15 x 22,5cm
Udkommer: 09. februar 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Modtryk
Oversætter: Lillian Kingo
Omslagsgrafiker: Anders Timrén


© Modtryk (cover)