NYE BØGER: “Matilda” af Mary Shelley

Gyldendal udgiver den 18. april en glemt perle, nemlig Mary Shelleys (1797-1851) “Matilda”, som udgives i forlagets Lunar-serie, der udgøres af  litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar serien er, som forlaget skriver, serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Det er første gang, at “Matilda” udgives på dansk.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Matilda, en ung kvinde på tyve år, ligger for døden, og på sit dødsleje beslutter hun sig for at fortælle sandheden om sit korte liv. Hun skriver om sin barndom på et isoleret gods i Skotland uden sin mor, der døde i barselsseng, og uden sin far, der ødelagt af sorg rejste bort. I sin ensomhed fortabte Matilda sig i dagdrømme om sin far, hun forestillede sig hans rene, uskyldige kærlighed og drømte om det øjeblik, hvor de skulle se hinanden igen. Men da faren efter seksten år endelig vendte hjem, blev drømmen snart til et mareridt. 

Info om udgivelsen:

Sprog: Dansk (oversat fra engelsk)
Sideantal: 168
ISBN: 9788702398984
Udkommer: 18. april 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Gyldendal
Omslagsgrafiker: Jennifer Bergkvist
Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen


© Gyldendal (cover)