NYE BØGER: “Levende og døde” af Christoffer Carlsson

Modtryk udgiver den 3. maj Christoffer Carlssons krimi “Levende og døde”. Carlsson har en ar en ph.d. i kriminologi ved Stockholms Universitet, og han er den yngste vinder af prisen for Årets Bedste Svenske Krimi, som han har vundet to gange, senest for netop “Levende og døde”.

Forlaget skriver følgende om bogen:

I den lille hallandske by Skavböke findes liget af en teenagedreng i bagagerummet på en bil. Dagen efter er en anden dreng stukket af hjemmefra, og inden længe er en tredje død. Alle tre stod de på tærsklen til voksenlivet. Politiets efterforskning kommer ingen vegne, men to navne går hele tiden igen: Sander Eriksson og Killian Persson.

De tre sager forbliver uopklarede, men en varm julidag næsten tyve år senere sker endnu et drab i Skavböke. Vidar Jörgensson ved Hallands politi jager en gerningsmand, men i de lyse sommernætter er det let af blive bedraget af skyggerne og endnu lettere at fare vild i det net af løgne og fortielser, som ligger spændt ud over den lille by.

Info om bogen:

Titel: Levende og døde (Originaltitel: Levande och döda)
Forfatter: Christoffer Carlsson
Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 393
ISBN: 9788770079150
Format: 15,4 x 22,7 cm
Udkommer: 03. maj 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Modtryk
Oversætter: Lilian Kingo
Omslagsgrafiker: Elina Grandin


© Modtryk (cover)