NYE BØGER: “Min egen øjesten” af Marieke Lucas Rijneveld

Vinter Forlag har netop udgivet Marieke Lucas Rijnevelds roman “Min egen øjesten”. Forfatteren, der i 202o som den yngste nogensinde modtog den internationale Bookerpris for sin debutroman “Aftenens ubehag”, kommer fra en stærkt kommer fra en stærkt religiøs familie i det sydhollandske “Bibelbælte”.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Sommeren 2005. I en lille hollandsk landsby er den 49-årige dyrlæge Kurt blevet fuldstændig forblændet af nabogårdens 14-årige datter. Et følsomt, trist barn med en vild fantasi, som længes efter opmærksomhed – en mand som ovenikøbet har samme navn som hendes idol. Han vinder hendes fortrolighed, og snart vokser noget, der ligner et venskab frem. Kurt lytter fortryllet til hendes historier om alt, hvad der sker i hendes liv: musik, tab, venner og drenge. I en hypnotisk ordstrøm suges læseren ind i dette skrigende skæve forhold. For det er Kurt der fører ordet, og igennem sprækkerne i hans fortælling, siver en anden frem: fortællingen om et overgreb. En rystende smuk og grum fortælling om en dyrlæge og hans udvalgte, om en ensom mand og hans destruktive lidenskab og en ung kvindes rastløse længsel efter at høre til.

Info om bogen:

Titel: Min egen øjesten (org. titel: Mijn lieve gunsteling)
Forfatter: Marieke Lucas Rijneveld
Sprog: Dansk (oversat fra hollandsk)
Sideantal: 324
ISBN: 9788794024365
Format: 14,6 x 22,1 cm
Udkommer: 26. april 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Vinter Forlag
Oversætter: Birthe Lundsgaard
Omslagsgrafiker: Christine Clemmensen, efter originaldesign af Faber


© Vinter Forlag (cover)