Vinteridyl anno 1927
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1927, Skøjteløberpar, er et stemningsfuldt vintermotiv designet af Achton Friis. Den forestiller et ungt par, der glider hen over isen på en frossen sø, omgivet af sneklædte træer og den kolde klare luft, der kendetegner den danske vinter. Motivet fanger både bevægelse og stilhed – et ægte juleøjeblik fra en svunden tid, hvor vintrene var koldere og fritidslivet tættere forbundet med naturen. Achton Friis (1871–1939) var en dansk forfatter, billedkunstner og naturhistorisk tegner. Han er især kendt for sit arbejde med værket Danmarks store Øer, og hans detaljerede og stemningsfulde stil ses tydeligt i flere af Bing & Grøndahls juleplatter fra 1920’erne.

Fra søer til skøjtebaner
I 1920’erne var det helt almindeligt at løbe på skøjter på naturlige søer og lavvandede områder, når frosten havde lagt sig stabilt. I dag er vi mindre afhængige af vejret. Skøjteløb er blevet moderne igen, men nu på kunstigt anlagte baner i bymidterne – som for eksempel den populære skøjtebane på Kongens Nytorv i København, der hver vinter tiltrækker både børn og voksne med sin festlige julebelysning og levende atmosfære.

En platte med personlig betydning
Platten fra 1927 var en, vi længe havde kigget efter. Det er nemlig fødeåret for min kærestes mormor, og tanken med samlingen har hele tiden været at finde platterne for alle familiemedlemmers fødselsår. Udover det nostalgiske og poetiske motiv, har denne platte altså også en helt særlig betydning. Nu mangler vi kun én: morfars platte fra 1928 – så er ringen næsten sluttet (men ikke samlingen)…

Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK

INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.

Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.

I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.

Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.

Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.