En stemningsfuld i sarte nuancer
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1921, “Duer på Slotspladsen”, er designet af kunstneren Achton Friis – kendt for sine naturillustrationer og sit arbejde med at dokumentere Danmarks landskaber og kulturarv. På platten ses duer, der flokkes på slotspladsen foran Christiansborg Slotskirke på Slotsholmen i hjertet af København. Den stille vinterstemning omkring kirken indfanger julefredens poesi midt i hovedstadens historiske centrum.
En kirke med historie og klassisk arkitektur
Christiansborg Slotskirke, som danner baggrund for motivet, blev opført i nyklassicistisk stil af arkitekten C.F. Hansen og indviet i 1826 – netop ved markeringen af 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark. Kirken står med sin karakteristiske tempelagtige facade som en stille kontrast mellem Christiansborg Slot og Thorvaldsens Museum. I 1992 blev kirken hårdt beskadiget af brand, men genopført og genindviet i 1997 i anledning af Dronning Margrethes 25-års jubilæum som regent.
Et fund fra en anden (jule)verden
Jeg købte platten på appen Vinted, hvor jeg fandt den sammen med fire andre fra 1920’erne – og det til kun 80 kroner stykket. Det er et særdeles godt køb, da platter fra denne periode ofte koster op mod 350 kroner stykket. De tidlige Bing & Grøndahl-platter, som denne fra 1921, er kendetegnet ved deres sarte, nærmest gennemsigtige blå og hvide glasur. Senere – fra 1930’erne til i dag – bliver glasuren gradvist mørkere, og i 1990’erne bliver den nærmest koboltblå.
Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK
INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.
Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.
I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.
Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.
Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.