En julenat i selskab med nissen
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1963 bærer titlen Julenissen på grøden venter og er smukt designet af Henry Thelander – som kunstner hos B&G er han kendt for sine stemningsfulde julemotiver og fine blik for detaljer. Platten skildrer en stille og næsten magisk scene: Den lille gårdnisse sidder på sin faste plads juleaften, ventende på årets måske vigtigste servering – en dampende skål risengrød. Ved hans side sidder gårdens kat, trofast og lige så spændt.

Nissens plads i juletraditionen
Motivet henter sin inspiration i en af de ældste danske juletraditioner. I folketroen var nissen gårdens beskytter, men også en lunefuld skabning, der krævede respekt. Fik han ikke sin grød juleaften, kunne han blive fornærmet og forlade gården – og med ham ville også held og velstand forsvinde. Derfor blev der hvert år stillet en skål grød frem til nissen, ofte med en klat smør på toppen, som et tegn på taknemmelighed og forsoning.

En fortælling om julens nærvær
Henry Thelander formår med plattens motiv at indfange den stille poesi og det varme nærvær, som netop kendetegner den danske jul. Den ventende nisse og katten udstråler ikke kun forventning, men også ro og samhørighed – en påmindelse om, at julen handler om at værne om de små ritualer og den gode stemning. Julenissen på grøden venter er mere end et billede – det er en lille fortælling om julefred, tradition og troen på, at en skål grød kan gøre en forskel.

Platten fra 1963 var en af de første, vi købte. Vi fandt den hos Kirkens Korshær i Ringe til den overkommenlige pris af 25 kroner.

Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK

INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.

Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.

I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.

Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.

Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.