1950’erne var motivmæssigt et årti med flere platter, der skiller sig ud. Ikke mindst juleplatten fra 1954, der er designet af Børge Pramvig.

Platten skildrer H.C. Andersens hus i Odense, der er pyntet med sne. Det ligger under funklende stjernehimmel, og to børn i forgrunden er i gang med at bygge en snemand. Motivet emmer af vinter og kulde, og snelaget er tykt som det jo kun var i gamle dage.

Der er flere af Bing & Grøndahls juleplatter, der tager afsæt i eventyr, skrevet af H.C. Andersen.

Huset er H.C. Andersens fødested, hvor han boede sammen med sin mor, indtil han i 1819 flyttede til København. H.C. Andersen blev født den 2. april 1805 som søn af en fattig skomager og hans kone. Familien levede og arbejdede i ét enkelt rum i det lille hus i Munke Møllestræde. H.C. Andersens fødehjem blev åbnet som museum i 1930. I dag er de to små stuer – hvoraf kun den ene blev beboet af H.C. Andersens familie – indrettet nøjagtigt som beskrevet i hans selvbiografi.

Se en komplet oversigt over juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK

INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.

Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.

I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.

Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.

Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.