Bing & Grøndahls juleplatte 1949: Landsoldaten i Fredericia

Jul i skyggen af historie
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1949, designet af kunstneren Margrethe Hyldahl, bærer titlen Landsoldaten, Fredericia. Platten viser den ikoniske statue af den danske landsoldat, skabt af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen. Med sneklædte grene som baggrund og vinternattens ro, står landsoldaten rank og ærefuld – en stærk og stilfærdig påmindelse om mod og ofre midt i julens fredelige rammer.

Et monument for folket
Statuen blev rejst i Fredericia efter Treårskrigen mod Tyskland 1848–1850, og Bissen gav den oprindeligt titlen Den danske landsoldat efter sejren. Indskriften på soklen, 6. Juli 1849, henviser til det afgørende slag, hvor danske styrker generobrede byen. Dette monument er det første egentlige mindesmærke for den ukendte menige soldat – en hyldest ikke til generaler, men til den enkelte mand, der kæmpede for sit land.

Hyldest i juletid
At lade netop denne statue pryde årets juleplatte i 1949 var ikke tilfældigt. Platten udkom 100 år efter slaget ved Fredericia og midt i en tid, hvor Danmark stadig bar minderne fra anden verdenskrig. Julen er traditionernes og eftertankens højtid, og med Landsoldaten på julebordet forenedes det nationale og det nære: minder om styrke og sammenhold, indrammet af julens varme. Margrethe Hyldahl, der skabte flere af Bing & Grøndahls platte-motiver i 1940’erne og 50’erne, formåede her at forene kunstnerisk finesse med historisk tyngde – og julens stille glød.

Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK


INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.

© Robert Johannes Rasmussen

Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.

I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.

Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.


Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.