Julens skær over Thorvaldsens Museum
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1952, designet af kunstneren Børge Pramvig, bærer titlen Thorvaldsens Museum. I et vinterstille København står museet badet i sne og julens bløde lys, som et monument over Danmarks største billedhugger. Plattens motiv indfanger ikke blot bygningens ikoniske arkitektur, men også den ærefrygt og ro, der knytter sig til kunst og arv i højtiden. Pramvig, kendt for sine præcise og stemningsfulde gengivelser af danske vartegn, bringer her kunsthistorien ind i julens traditionsrige ramme.

Thorvaldsen – En livsrejse i marmor og mesterlighed
Bertel Thorvaldsen blev født i København i 1770 og udviste tidligt et ekstraordinært talent. Allerede som 11-årig blev han optaget på Kunstakademiet, og som 26-årig modtog han den prestigefyldte Store Guldmedalje, som sendte ham til Rom. Her arbejdede han i over fire årtier med relieffer, skulpturer og portrætbuster og blev en internationalt anerkendt kunstner. Da han i 1837 vendte hjem til København, medbragte han gipsmodeller af næsten 550 værker – en gave til Danmark og eftertiden.

Et museum som julegave til nationen
Thorvaldsen testamenterede sin enestående samling til det danske folk. For at huse værkerne blev Michael Gottlieb Bindesbøll i 1839 udpeget til at tegne et museum – en bygning, der i sig selv blev et arkitektonisk kunstværk. Thorvaldsens Museum stod færdigt i 1848, fire år efter kunstnerens død. På juleplatten fra 1952 fremstår museet som mere end blot en bygning; det bliver et symbol på kultur, historie og taknemmelighed – alt det, vi samles om i julen. I museets stilhed genlyder århundreders kunstneriske storhed, og julefreden sænker sig over København.

Platten koster snildt 350 kroner hos antikforhandlere, men jeg fandt den til blot 38 kroner på Gul & Gratis! Et rigtigt samlerkup!

Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK

INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.

Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.

I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.

Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.

Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.