Julemanden kommer
Bing & Grøndahls juleplatte fra 1958, designet af Kjeld Bonfils, bærer den enkle titel Julemanden. På motivet ser vi den klassiske skikkelse med sin store gavesæk over skulderen, netop ankommet juleaften til et hjem, hvor en lille pige venter spændt. Platten fanger et af julens mest genkendelige øjeblikke – mødet mellem barnets forventning og den magi, der hvert år bringes til live gennem traditioner. Kjeld Bonfils, en af periodens mest anerkendte porcelænskunstnere, var kendt for sin evne til at forene varme og præcision i sine motiver.
En levende juletradition
I Danmark har julemanden længe været en fast del af juleaften – ikke blot som figur i eventyr og sange, men som en levende gæst i mange hjem. En onkel, en nabo eller en god ven trækker i den røde dragt og det hvide skæg, og træder ind ad døren med klirrende klokker og sæk fuld af gaver. For børnene er det et magisk øjeblik; for de voksne en tradition, der vækker både smil og minder. Bonfils’ skildring viser netop dette møde – det øjeblik hvor fantasi og virkelighed for en stund smelter sammen.
Julens fortælling i porcelæn
Juleplatten fra 1958 er ikke bare en dekorativ tallerken – den er en fortælling i blå og hvid, et billede på de små ritualer, der binder generationer sammen. Den minder os om, at julen ikke blot handler om gaver, men om nærvær, forventning og fælles historier. Med julemanden som motiv bliver plattens budskab både genkendeligt og hjertevarmt – uden at drukne i sødsuppeagtig højtidsromantik.
Platten koster snildt 350 kroner hos antikforhandlere, men jeg fandt den til blot 38 kroner på Gul & Gratis! Et rigtigt samlerkup!
Se en komplet oversigt over Bing & Grøndahls juleplatter fra 1895 til i dag hos Royal Copenhagen: KLIK
INFO: Bing & Grøndahls platter – og mange af deres stel, f.eks. mågestellet – er underglaseret. Det betyder, at dekorationen er blevet påført forglødet porcelæn inden den sidste glasering. Forglødning er den første keramiske brænding, der typisk foretages ved 100 °C med en stigning til 950 °C. Denne brænding omdanner ler til keramik og gør, at emnet er i stand til at suge glasur uden at gå i opløsning. Når emnet er blevet forglødet og underglaseret, så foretages den sidste glasering, der giver platten/stellet det blanke udtryk.
Det hele begyndte i 1888: Idéen til juleplatten, som vi kender den i dag, blev for første gang formet i 1888 i forbindelse med den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København – en spektakulær begivenhed, der tiltrak hele 1,3 millioner gæster. Til lejligheden skabte Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie af blådekorerede platter prydet med fabrikkens karakteristiske logo: kronen og de tre bølger. Omtrent på samme tid begyndte fabrikskunstneren Frans August Hallin at eksperimentere med at skære et relief direkte i plattens støbeform. Dette gjorde det muligt at fremstille flere platter med samme motiv uden besvær og lagde grundstenen til den moderne juleplatte.
I 1895 forlod Hallin Den Kongelige Porcelænsfabrik og bragte sin idé med sig til Bing & Grøndahl. Her fik ejeren, Harald Bing, den visionære tanke at anvende reliefteknikken til at skabe en årlig samleplatte – et tilbagevendende kunstværk, der kunne blive en tradition. Tretten år senere fulgte Royal Copenhagen trop og lancerede deres egen udgave, også baseret på Hallins teknik.
Selvom Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen blev fusioneret i 1987, udgives begge serier stadig side om side og vækker fortsat glæde blandt samlere verden over.
Loppemarkeder, kræmmermarkeder, genbrugsbutikker og antikforretninger vækker min indre Indiana Jones, og de taler – nej, skriger! – til den uforbederlige samler, der gemmer sig i mig: For der er intet så tilfredsstillende som at gøre et genbrugskup! Når man f.eks. i en bunke billige juleplatter fra 70’erne og 80’erne finder én fra 1957 til 20 kroner. Eller når man på genbrugsbutikkens hylder – blandt hundredvis af ordinære IKEA-glas, der nærmest foræres væk – spotter et hånddekoreret og mundblæst portvinsglas til Bing & Grøndahls mågestel fra Lyngby Glasværk. Lyngby producerede en serie glas til Bing & Grøndahls berømte stel i perioden 1954-2000. Eller når man boghøster og kommer hjem med stakkevis af gode bøger til absolut ingen penge. Ja, så er glæden stor hos genbrugsentusiasten.