ANMELDELSE: “Blåfrakkerne: De blå ser rødt” af Lambil og Cauvin

Husker I Blutch og Chesterfield? Hvis ikke, så skal I have fingre i det nye tegneseriemagasin “Tempo”, der netop er blevet lanceret – eller rettere relanceret – af Egmont Serieforlaget.

Det hele startede i 1966 med ugebladet “Fart & Tempo”. Det var et tegneseriemagasin, der indeholdt uafsluttede historier fra nogle af de store franske og belgiske tegneserier som for eksempel Asterix, Lucky Luke og Blueberry. Ti år efter – i 1976 – skiftede bladet navn til Tempo og igen i 1979 til Super-Tempo.

Men i stedet for at ridse historien bag Tempo op, vil jeg opfodre læserne af denne anmeldelse til at investere i første nummer af magasinet, hvor redaktøren (Michael G. Nielsen) har skrevet et fortræffeligt og tegneseriehistorisk forord, som netop introducerer læseren for Tempos historie.

I første nummer af Tempo venter der os et herligt og nostalgisk gensyn med Willy Lambils og Raoul Cauvins Blåfrakkerne (Les Tuniques Bleus). Det drejer sig om albummet De blå ser rødt fra 1993, hvor Butch og Chesterfield skal eskortere den (i mere end blot én forstand) snæversynede Kaptajn Nepel til Fort Bow, hvor denne skal fungere som midlertidig afløser for den syge Oberst Appeltown.

Desværre viser det sig ganske hurtigt, at Kaptajn Nepel ikke just er tilhænger af et multietnisk samfund på Fort Bow, hvilket betyder, at kineseren Lin-Fu, indianeren Sølvfjer samt den sorte kok forvises fra fortet. Kaos – og en overhængende indianerkrig – lurer om hjørnet, og tvinger vore to helte (Blutch og Chesterfield) til handling.

Blåfrakkerne blev første gang udgivet i 1970, hvor den blev tegnet af Salvé (Louis Salvérius) og skrevet af Raoul Cauvin. Desværre døde Salvé allerede som 42-årig, hvorefter tegnearbejdet overgik til Willy Lambil, der fortsat er manden med tuschpennen. Den humoristiske serie centrerer sig omkring de to venner Blutch og Chesterfield, der kæmper på nordstaternes side i den amerikanske borgerkrig.

Albumserien – der har 38 år på bagen – er på fransk nået til album nummer 50. Desværre er det langt fra alle af disse, der er blevet udgivet på dansk. I den henseende kan vi blot håbe, at kommende numre af Tempo vil byde på flere eventyr med de herlige Blutch og Chesterfield.

Som en lille, afsluttende kommentar kunne det være herligt, hvis Egmont Serieforlaget påtog sig opgaven at udgive Blåfrakkerne i samme delikate hardcover-udføring, som vi kender det fra forlagets øvrige serier som for eksempel Lucky Luke, Asterix, Blueberry og senest Splint & Co.

Udover “Blåfrakkerne: De blå ser rødt” – og Michael G. Nielsens forord – indeholder dette første nummer af Tempo også en kort introduktion til Blåfrakkerne og herrerne Cauvin og Lambil.

I et interview (bragt i Jyllands-Posten den 4. september, 2008) siger Michael G. Nielsen, at muligheden for fremtidige Tempo-albums (eller endog en Tempo-bogserie) foreligger, hvis serien vokser sig stor og populær. Jeg håber og krydser fingre…

Tempo nummer 1 er på 52 sider i fuld farve og kan for 34,95,- erhverves i kiosker landet over. Det næste nummer kan vi – ifølge hjemmesiden Basserne – forvente i handlen den 4. december i år.

© COVER: Egmont Serieforlaget