Om John Grishams “Pelikan-notatet”

Jeg genlæser netop nu (foranlediget af Alan J. Pakulas formidable filmatisering fra 1993, som jeg genså forleden) John Grishams “The Pelican Brief” fra 1992. Bogen fandt jeg til sølle 5 kroner i en genbrugsbutik, så det var en billig tilføjelse til hjemmebiblioteket.

Plottet centrerer sig omkring likvideringen af to højesteretsdommere: Den ene er pro miljø, den anden er bøsse, og begge er derfor torne i øjnene på den republikanske regering. Den jurastuderende Darby Shaw, der i filmen spilles brillant af Julia Roberts, mener at have fundet svaret på, hvorfor de skulle dø – og så ruller den store, forkromede MacGuffin-bold ellers rundt i et betændt, politisk miljø.

På et tidspunkt beder den siddende, republikanske præsident, der jo har magten til at udnævne dommere til højesteret, sin assistent om at finde to nye, og de skal være

(…) konservative hvide mænd, som er imod abort, porno, bøsser, våbenforbud, racekvoter og så videre. Jeg vil have højesteretsdommere, der hader narko, forbrydere og går ind for dødsstraf. Forstået?

Ak ja, i det politisk og juridisk polariserede USA står ovenstående stadig på menuen, hvis man tilhører den hårde, republikanske kerne.

NB: Og hvordan kan man se, at romanudgaven, jeg læser, endte i boghandlen før filmatiseringen endte i biografen? Nemt: Coveret lukrerer ikke på 90’ernes Hollywood-darling, Julia Roberts!


dav