Nye bøger til biblioteket

Variation i ens litterære kost er en god ting: Man holder hjernen sund og i gang, når man læser varieret. Det åbne sind inviterer fantasien ind, og man udfordrer den fordomsfulde forudindtagethed, visse af litteraturens genrer kæmper med og imod.

Vi har alle vores favoritgenrer, som vi trygt og hjemmevant besøger igen og igen, men hvis vi læser bredt, hvis vi hele tiden udfordrer os selv, så åbner litteraturens verden sig som et mangefacetteret univers, der byder på et væld af forskellige indtryk. Derfor: Læs og læs bredt!

De næste tre romaner, der står på min læseliste, er alle netop udkommet på Politikens Forlag. Det drejer sig om Stephen Kings “Holly” (krimi-gys), Jesper Wung- Sungs “Hans Christian” (biografisk coming of age-roman om vores store eventyrdigter) og Kim Fabers og Janni Pedersens “Løgner” (femte bind i deres populære krimiserie med Martin Juncker, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid).

Det er nogle gode, spændende og varierede læsedage, jeg går i møde.